Mindzone – Mental styrketræning for børn og unge

Vicky Kornblit og Linn Tornholm arbejder med mental styrketræning til børn og unge i alderen 10-19 år.

Gennem mentale selvtillidsøvelser og fysisk træning bliver deltagerne blandt andet trænet i at mærke egne grænser og stå ved dem. Den fysiske træning kan være alt fra kampsport til pilates, afspænding, yoga, dans, kropssprog og teambuilding.

Vicky og Linn har arbejdet med at styrke børn og unges selvværd siden 2015, for som de siger:

- Når man først har oplevet at have det godt, så får man lyst til at give det videre.

Mindzone tester og udvikler et trivselsforløb for børn på specialskolen ViKaSku og et for børn, der kommer tilbage til deres egen skole efter et ophold på julemærkehjem.
Begge børnegrupper skal have mental styrketræning og blive så gode til det, så de selv kan fortsætte træningen, når forløbet er slut.

Bevilget Beløb: 1.540.000 kr.

Læs mere her: MINDZONE - Forløb med fokus på mental styrketræning for børn og unge.

Vicky Kornblit og Linn Tornholm
Vicky Kornblit og Linn Tornholm