BROEN Lolland – Støtte til udstyr og kontingenter til børn og unge

BROEN søger midler til betaling af kontingenter og/eller udstyr til udsatte børn og unge op til 18 år i Lolland kommune, som ønsker at deltage i fritidsaktiviteter i lokale foreninger og klubber. Børnene får derved mulighed for at være en del af et positivt fællesskab på lige fod med andre børn og unge, hvilket de ellers ville være økonomisk afskåret fra. Børnenes familier er typisk på overførelsesindkomst, som f.eks. kontanthjælp eller integrationsydelse. Nogle familier kan være hårdt ramt af psykisk sygdom, så ressourcerne ikke rækker til at støtte børnene. Børnene henvises af blandt andet lærer og kommuner.

BROEN Lolland har som formål at støtte socialt udsatte børn og unge med kontingenter og udstyr til idræt, spejder, musik eller andre fritidsaktiviteter, så de på lige fod med alle andre børn har mulighed for at dyrke fritidsinteresser.

BROEN Lolland støttede i 2022 godt 500 børn og unge, og oplever følgende et stigende behov! Til deres store glæde ser de unge, som de har støttet i flere år, klare sig rigtig godt i uddannelsesforløb efter folkeskolen. I det hele taget prøver de at finde aktiviteter, som udvikler barnet i forhold til dets psyke og fysik.

BROEN Danmark arbejder i hele landet. BROENs lokalforeninger hjalp i 2022 i alt 6.767 børn og unge til en meningsfuld fritid i gode fællesskaber.

bevilliget beløb: 50.000 kr.

Læs mere her: BROEN Lolland — BROEN Lolland (broen-danmark.dk)

Pigerne til fodboldskolen i FC- Nakskov
Pigerne til fodboldskolen i FC- Nakskov
2023-08-02 14.06.37

Citater fra forældre: 

"Af hjertet tak, så fik J sit store ønske om at gå til fodbold opfyldt. Det var en super god træningsdag så meget lige hende! Hun er mega glad..."

"Du skal vide hvor meget det betyder for mig at I kan hjælpe mig med min søn, så han kan gå til fodbold og håndbold. Hvis ikke i kunne hjælpe med håndbold udgifterne, ville F slet ikke have kunne gå til noget form for sport. Som han brænder så meget for, det giver ham så meget!"