Ebbefos Talk

Ebbefos Talk: Ensomhed i ungdomslivet

I samarbejde med Mary Fonden

 

Ensomhed blandt unge er i stigning, hvis man sammenligner med for bare ti år siden. Men hvor vi før i tiden talte om ensomhed som variationer af at være ufrivilligt alene, ved vi i dag, at ensomhed blandt unge skal forstås langt mere nuanceret.

Ensomheden rammer bredt blandt unge og kan have mange forskellige udtryk. I en ny kvalitativ undersøgelse foretaget af VIVE for Ebbefos Fonden og Mary Fonden fremhæves en række forskellige måder, unge oplever ensomhed på i dag. Nogle unge oplever, at de ikke rigtig ‘er med’, selv når de er i selskab med andre. Andre unge oplever at blive helt glemt i de fællesskaber de færdes i. Se mere her.

Oplægsholdere

  • De forskellige oplevelser af ensomhed, som undersøgelsen peger på, udfoldes ved analyseansvarlig hos Mary Fonden Mikkel Lynggaard
  • Digital medieanalytiker og forfatter Camilla Mehlsen zoomer ind på et vigtigt aspekt af unges sociale liv, som voksne ikke altid ser eller forstår. Nemlig den tavse, digitale eksklusion, som kan ramme alle – fx i form af ghosting, ignorering eller FOMO (fear of missing out)
  • Ungdomsforsker hos Center for Ungdomsstudier Søren Østergaard tager os med op i helikopteren og fortæller om præmisser og tendenser for ungdomslivets fællesskaber i dag, og om hvad der skal til for at bane vejen ind i de positive fællesskaber for dem, der står uden for

Vi sørger for dialog og debat og byder undervejs på en lille forfriskning.

Vi ses i Ebbefos Fonden.