Børns Voksenvenner – Udbredelse af ung-til-yngre-indsats
Børns Voksenvenner har modtaget en bevilling til indsatsen 'Én at se op til: udbredelse af ung-til-yngre-indsats'. Initiativet er målrettet børn og unge, der har et begrænset netværk, befinder sig i en udsat position og/eller savner en rollemodel.
Indsatsens hovedformål er at etablere stærke relationer mellem børn/unge i alderen 11-15 år og frivillige unge voksne i alderen 20-35 år, kaldet storebrødre eller storesøstre.
Børnene/de unge får en fortrolig, lidt ældre ven samt rollemodel, som de kan tale med om stort som småt, i en tid med identitetsdannelse og udvikling.
Børns Voksenvenner er en landsdækkende frivillig forening, der skaber venskaber for børn med få tætte voksenrelationer.
Bevilget beløb: 1.000.000 kr.
Læs mere her: Børns Voksenvenner | Vi gør små smil større