Hypnoterapi giver børn skolelysten tilbage

Af Vibeke Nyfos og Mille Fridal Illemann

I Aarhus har to Børn- og Unge-læger vist imponerende resultater i deres indsats for at hjælpe børn, der mistrives. Metoden hedder ’hypnoterapi’, og den virker så godt i Aarhus, at 20 ud af 23 børn, der har gennemført forløbet, har fået det markant bedre. Dem med skolevægring er kommet i skole. Og det på trods af at nogle af børnene har været væk fra skolen i op til flere år.

Et par knæ beklædt med lyseblå denim er alt, hvad vi aner bag den højryggede sofa. Og et par skosnuder. For Sofus har lagt sig hjemmevant til rette med lukkede øjne, mens Fie Gregersen Møller, Børn- og Unge-lægen, som han nu besøger for femte gang, nærmest messer på en lavmælt, søvndyssende måde.

Først handler det om, at få Sofus i hypnose, som er en helt afslappet og fokuseret tilstand, hvor han er bevidst og vågen, men slapper fuldstændig af og koncentrerer sig fuldt om, hvad Fie fortæller.
Fie og Sofus har på forhånd aftalt, at dagens session skal handle om at styrke Sofus´ følelse af, at der altid er nogen, der hepper på ham – også når han føler sig alene.

Prøv at lægge mærke til den måde, de ser på dig på.  Din backing group. Deres farve, deres kærlighed og deres anerkendende blikke.

Nogle af dem stryger dig lidt hen over håret, som måske mor kunne gøre, eller far. Men der er også dem, som giver dig de der mere kærlige skub på rette tid og sted, siger Fie med rolig og blød stemme.

Sofus er 14 år. Allerede i 3. og 4. klasse var der store perioder uden, at man så ham i skolen. I 5. klasse gav han helt op. I 6. klasse kom han heller ikke i skole.

Men i år, en januardag (mens alle Sofus’ klassekammerater sad og skuttede sig i det vinterkølige klasseværelse) besøgte Sofus for første gang Sundhedsplejen i Århus. Hans mor kørte ham nok derhen, men hypnoterapien var hans alene, og mor måtte vente udenfor.

Hvad der derfor skete, mens Sofus var i hypnose, ved kun han og Fie. På trods af den drømmende tilstand, man er i, husker man nemlig det, man hører under hypnosen. Blot er følelses- og hukommelsescentrene mere aktive, når man er i hypnose, forklarer Fie. Det er den form for skærpelse af sanserne, som hypnoterapien udnytter.

Da Sofus og hans mor sætter sig ind i bilen denne januardag, er Sofus anderledes klar til skolen, og for første gang i 2 ½ år lykkes det mor at sætte ham af på skolens parkeringsplads, hvorefter han selv går op i klassen. Siden har han været i skole hver dag – i hvert fald de første fire timer.

Og Sofus’ tilfælde er ikke enestående. For i lokalet ved siden af møder vi Fies kollega, Børn- og Unge-læge Kathrine Falk Lauritsen, der har besøg af Frederik og hans mor.

I henved seks år har Frederik haft voldsomme mavesmerter, hvad der i begyndelsen bragte ham gennem utallige undersøgelser på Skejby Sygehus. Intet fandt man.

Derefter fulgte mistanken om glutenallergi, og derfor en længere periode med kreativ madlavning. Men mavesmerterne blev ved. Da alt andet kunne udelukkes, konkluderede man, at mavesmerterne måtte opstå af noget helt andet, og en børnepsykolog pegede i en helt ny retning. Nemlig på skolen. Men allerede her var Frederik flere år oppe i skolesystemet og havde store huller i sin skolegang.

Først i 6. klasse hørte mor om børnelægerne i Aarhus Kommune og fortæller:

Vi gav det jo bare et skud.  Nu har vi prøvet så meget. Som ikke virkede. Så tænkte vi et forsøg fra eller til med noget nyt, gør ikke noget.
Og så virkede det i første hug.  Han har haft ondt i maven altid.  Og det har han ikke haft siden. Altså ikke én eneste gang. Så det kan jo et eller andet.

Det er svært at beskrive, hvad det er, der konkret sker der i sofaen hos Sundhedsplejen i Aarhus. Hvorfor en mavepine med ét forsvinder efter en terapistund med Kathrine. Hvorfor man med ét fyldes med mod nok til at give sig selv et skud skole. Når det nærmest har været svært altid.

Hun kan jo på en måde bare hjælpe med at få mig til at gå ind.  Det er sådan, berolige maven, så den ikke gør så ondt, beskriver Sofus.

Som om hun fjerner noget, supplerer Frederik.

Noget, der har blokeret, forstås.

Lokalet emmer af den gode relation, som de to børnelæger har oparbejdet til drengene. En gensidig tillid på baggrund af det løfte, som lægerne giver de unge allerede første gang, de mødes. Nemlig at de kan og vil hjælpe. Uden smølen eller tøvende forbehold.

En læges løfte til sin patient om snarlig bedring.

Jeg gør meget ud af at sige, at børn er, som de skal være.  Vi skal ikke fikse dem.  Det kan vi faktisk ikke. Jeg kan give dem nogle rette værktøjer.  Men jeg skal simpelthen ikke lave om på dem, siger Fie Gregersen Møller

Efter dagens session har Sofus fået mod på at bruge sin backing group næste gang, han føler det er svært i skolen. For det er svært en gang imellem, og det kan ikke engang hypnoterapi ændre på. Den snak er der også plads til i Aarhus, og to drenge og deres mødre tager taknemmeligt imod.