Forsker: ”I lyset af mine mere end 25 år med forskning i samtiden kan det faktisk overraske mig, at de unge ikke har det værre”

Af Vibeke Nyfos

Hvad er det, der gør, at der er så stort et pres på de unge i vores samtid, og at antallet af diagnoser er støt stigende? For tiden er det især skærmen, der får skylden. Men skærmen alene er at forsimple problemet, mener forsker i Leg og Dannelse på Aarhus Universitet, Lars Geer Hammershøj. For stigningen i diagnoser skete allerede i 80’erne, længe før mobilernes indtog i hverdagen. 
Vi har fået en snak med Hammershøj og har bedt ham om at stille en samtidsdiagnose.

Det er sjældent, at man møder en børne- og ungeforsker, der er positivt stemt. Derfor må man straks spidse ører, når man hører Lars Geer Hammershøj, forsker i Dannelse og Kreativitet på Aarhus Universitet, udtale ovenstående sætning. I får den lige igen:

”Det kan faktisk overraske mig, at de unge ikke har det værre.”

Det er jo ikke ligefrem noget, man bliver opstemt af. Men hvorfor siger han sådan? For at forstå det, skal vi på en 10.000 års vandring tilbage igennem historien – for skærmene, de sociale medier, 12-talsskalaen, fællesskaberne, skolerne, normeringerne eller curlingforældrene, er bare ikke forklaring nok. For det gik allerede ned ad bakke inden. Hammershøj retter på brillerne og ser alvorligt på os. 

”Jeg ser en række alvorlige kriser i samtiden, der for mig at se er tegn på nogle meget grundlæggende forandringer og transformationer af vores samfund”, siger han.

De unges stigende mistrivsel er blot én af de kriser, som Hammershøj har udpeget. En anden er børns leg, som længe har bekymret legeforskere. Børn leger ikke længere, som de gjorde engang. Familielivet er også under pres (der tales om ‘forældreudbrændthed’, og private virksomheder tilbyder bisiddere om natten, så desperate forældre kan få deres nattesøvn). 

Og så er der arbejdslivet. Folk går i større grad ned med stress, og begreber som for eksempel ‘The Great Resignation’ opstod efter Corona, hvor folk fik smag for hjemmelivet. Efterfulgt af fænomener som Quiet quitting eller FIRE (Financial Independence Retire Early). Alt sammen tendenser i tiden og arbejdslivet, der indvarsler kravet om noget, der er mere meningsfuldt, sjovt, og hvor man føler, man har ejerskab over beslutningerne. 
Faktisk lidt ligesom, når vi leger. Hammershøj kalder det for Lege-etos. Som en ny, grundlæggende måde at være i verden på.

Fra legende jæger-samlere til arbejdende bønder

Det er ellers en del år siden, at vores samfund sidst var underlagt et lege-etos. En væren i verden, hvor individet kunne bestemme selv. Inspireret af den amerikanske antropolog Melvin Konner og den amerikanske legeforsker Peter Gray, beskriver Hammershøj jæger-samler-samfundet, hvor børn for 10.000 år siden legede op til 100% af tiden, og typisk legede til de var 11-12 år. Hvorefter de helt af sig selv gled ind i de voksnes jæger-samleri og deltog på lige fod med de voksne. Uden skældud, uden undervisning og med en ekstrem høj grad af frihed. 
Så mon ikke legen ligger grundlæggende i os, spørger Hammershøj?

Den største transformation i menneskets liv

Da vi overgår fra jæger-samler- til bondesamfund, gennemlever vi det, Eske Willerslev har kaldt en af de største forandringer og transformationer i menneskehedens eksistens. Vi går fra ikke at eje noget til at eje jord. Fra at være et individ blandt ligestillede (sidde i rundkreds) til at være underlagt ledere, konger, præster (sidde i rækker). Fra at kunne bestemme selv til at være organiserede. I overgangen til bondesamfundet har der derfor været et massivt selektionspres på individet. Med overgangen til Oplysningstiden og Industrialiseringen kommer der et nyt pres, hvor forandringer i samfundet accelerer og samfundet bliver så kompliceret, at det kræver et uddannelsessystem. 

De unge i krise

Accelerationen i forandringerne er kun fortsat frem til nu samtidig med, at der er sket en radikal individualisering, hvor individerne er blevet mere og mere frie til at leve deres liv, som de vil. Her er Hammershøj fremme ved det store issue. Nemlig at individet i dag står med en frihed, vi ikke har stået med siden, vi var jægere og samlere. Samtidig lever vi i et samfund, der er under konstant forandring, hvad jæger-samlerne ikke gjorde. Og det er det dobbelte pres, der tynger ungdommen: Enorm frihed i et konstant foranderligt samfund, hvor der er ikke nogen at læne sig op ad, ingen erfaring at trække på, ingen faste rammer og hvor alt i princippet kan lade sig gøre. Det danner grobund for en enorm usikkerhed og utilstrækkelighed. Det undrer derfor på ingen måde Hammershøj, at mistrivslen har fat som den har.  
I gamle dage kunne man i det mindste bero sig på sine forældres erfaringer og følge den retning, som de havde udstukket. Det kan man ikke i samme grad længere, da forældres erfaringer ikke nødvendigvis er brugbare i det hastigt foranderlige samfund, vi befinder os i i dag. Paradoksalt nok ser vi hos forældre en vilje til at ville strukturere børns tid med legeaftaler og andre planlagte aktiviteter:

Vi er virkelig gode i dag til at strukturere børns liv. Altså tidligere gik man bare ud i skoven, ud på vejen eller ned i baggården. Det gør man i mindre grad i dag. Der har man legeaftaler eller planer med far og mor.

Dannelse – at håndtere orienteringsløsheden

Så de unge vokser op i et samfund fyldt med frihed, men kan komme til at savne forbilleder, der viser dem en retning, som de kan læne sig op ad eller tage afstand til. 

Derfor bliver det vigtige tema dannelse – altså hvilket menneske vil jeg gerne være? Hvem vil jeg gerne efterligne? Hvilke fællesskaber vil jeg gerne skabe og være en del af?
Og til at lære det, tyr de unge til forskellige dannelsesstrategier, som bliver deres retning i et og alt:

Én af måderne, jeg kunne være menneske på, det var at leve op til samfundets forventninger. Hvor kommer de forventninger tydeligst til udtryk? Jamen, det gør de faktisk ikke særlig mange steder. Fordi vi voksne er rigtig gode til at sige, det skal du selv finde ud af. Hvad har du lyst til?
Men et af de steder, det kommer virkelig kraftigt til udtryk, det er i vores karaktersystem. Fordi 12 får du, hvis du lever op til forventningerne. 

Med Hammershøjs ord er dem, der går efter 12-tallet altså ikke dem, der bare elsker at præstere, men dem der higer efter karakter som pejlemærker for, om de lever op til forventningerne til dem som menneske. Et billede på, hvem de er.
Andre strategier kunne være at blive en sublim atlet, at starte egen virksomhed op eller måske lader de deres seksuelle orientering være bærende for deres identitet. 

Samskabelse som løsningen

Og hvordan får vi så fod på de kriser, som rejser sig i samtiden og griber ind i den måde, vi arbejder på og danner relationer på? For Hammershøj står det klart, at der må samskabelse til. Han mener, at samskabelse, som vi mennesker i øvrigt praktiserer for første gang i legen, er den legende form, der kan tilføres i arbejdslivet og faktisk sikre, at vi bliver mere kreative. 

Og så skal vi bruge humoren mere. Ikke mindst burde skolerhave mere fokus på humor, mener han og siger:

På et tidspunkt, så holder unge op med at lege, og så begynder de i stedet for at spille sammen, de begynder at hænge ud sammen, og lave jokes sammen. Legen skifter karakter til humor. Det er samme måde at være sammen på. Man har det sjovt sammen. Alt, hvad man siger og gør, det er totalt meningsløst. Det hele handler egentlig om at opbygge, også når man sidder og morer sig. Man opbygger faktisk et fantasiunivers af at sige mærkelige ting. Men det der er fedt ved det, det er, at man skaber sammen, og man fornemmer hinanden, og der er et fantastisk fællesskab. Det virker meningsfuldt, og det virker som om, man er en del af noget større. Og det er børn og unge altid ekstremt optaget af.

Og så skal vi lære at lytte til de unge, hvis vi vil forstå dem og den verden, de agerer i. Både hjemme og på samfundsplan. Mistrivsel er tegn på nogle grundlæggende forandringer i samtiden, hvor den enkelte skal agere i en verden præget af frihed og forandring i en grad, som er uden fortilfælde historisk set. Det kalder på dannelse, leg og humor frem for opdragelse og strukturering af børns liv.