Artikler
Fra langvarigt skolefravær til trivsel i Bü-rummet
I Bü-rummet er alle anderledes. Eller forskellige, som mennesker er.
De har dog alle det fælles, at de har måttet kaste håndklædet i ringen og forlade en skoleklasse, først en dag her og der, så uger, så måneder. Til sidst blev de bare hjemme, isoleret fra skolens sociale og faglige liv, men ude af stand til at overskue det. Og med voldsomme belastninger i tilgift…
Ung i en urolig tid
De er bekymrede for verdens tilstand og har brug for pauser fra nyhedsstrømmen. Som modtræk til det, der sker ude i verden, søger de tryghed og sjov i de nære fællesskaber, der fylder i hverdagen. De undres over, at menneskeheden intet har lært af historien og harcelerer over sociale mediers magt og ekstreme trends, der bliver det nye normale.
I USA spirer en bevægelse, der skal sætte børnene fri fra de bekymrede forældre
Mød kvinden, der har sat sig for at bringe fornuften tilbage til det amerikanske samfund.
I kamp mod forældres stigende overbeskyttelse og alarmisme står hun i front for en bevægelse af stemmer, der ønsker uafhængighed, fri leg og tillid tilbage til børn og barndommen, så børnene kan vokse sig handlekraftige, socialt kompetente og resiliente.
Søren Østergaard: Vi er nødt til at være langt mere ambitiøse på de fællesskaber, der faktisk findes
Han er forsker, han er teolog og han er fodboldtræner. Desuden er han selv far – og alt sammen bringes i spil, når han fortæller om unges livsvilkår, og hvordan man bør træde ind i deres fællesskaber, facilitere dem, forstyrre dem og ikke mindst lytte til dem.
Manden er Søren Østergaard, han er centerchef på Center for Ungdomsstudier. Og så har han en mission. Kom med ham til trivs…. nå nej til fodbold.
Forsker: ”I lyset af mine mere end 25 år med forskning i samtiden kan det faktisk overraske mig, at de unge ikke har det værre”
En gang imellem kan man være heldig at møde et menneske i en helt anden sammenhæng, hvis ord bider sig fast på hjernebarken, som et vellykket omkvæd i et Dansk Top hit. Sådan var det med Lars Geer Hammershøj, skønt hans ord er anderledes faretruende. Hans diagnose af samtiden afslører vildere problemer end hvad bare skærm-afvænning kan løse.
Vi tog en samtale med ham om samtiden, unges trivsel, leg og dannelse.
Fra lavt selvværd til mentalt muskelbundt
Linn og Vicky banede sig vej ind på Ebbefos Fondens spritnye kontor, dengang vi næsten kun bestod af en hensigt, og vi elskede dem og deres formål fra allerførste sekund.
Til sammen udgør de Mindzone, en indsats i øjenhøjde med unge, i kampen mod lavt selvværd, og med mental styrketræning som redskab.
Hypnoterapi giver børn skolelysten tilbage
I Aarhus har to Børn- og Unge-læger vist imponerende resultater i deres indsats for at hjælpe børn, der mistrives.