Tilmeld dig
Skolens tabte børn
Ufrivilligt skolefravær er i fokus lige nu. Alle kender efterhånden et barn, der ikke kan komme i skole. For flere børn end nogensinde klarer ikke at møde op og deltage i klassefællesskabet og i den daglige undervisning.
Hele familier er i krise, og ofte må den ene forælder gå ned i tid eller helt droppe at gå på arbejde, hvorfor kommunerne har uoverskuelige udgifter til bl.a. tabt arbejdsfortjeneste – alt imens børnene isoleres derhjemme og stagnerer fagligt og socialt.
Kort sagt: Skolefravær er blevet vores alles fælles problem.
Lige nu sender DR1 TV-dokumentaren Skolens tabte børn over fem programmer, hvor familier fra hele landet lukker tv-hold ind i deres hverdag med et barn i skolefravær.
Med afsæt i denne dokumentar afholder vi en talk om skolefravær, konsekvenserne og hvad vi kan gøre ved det.
Tid: Torsdag d. 2. oktober kl. 14–16
Sted: Ebbefos Fonden, Havnegade 23, 1058 København K
Oplægsholdere:
- Jens Langhorn og Louise Gielov, medvirkende og initiativtagere til tv-dokumentaren Skolens tabte børn
- Anne Vestergaard, skolefraværsekspert
- Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår
- Charlotte Simonsen, afdelingsleder på dagbehandlingsskolen Basen
- En repræsentant fra det politiske system
Format: Oplæg, panel- og publikumsdebat ledsaget af kaffe, kage og godt fagligt selskab.
Vi håber, at du vil komme og deltage i debatten og få indblik og bud på løsninger fra de berørte familier, eksperter og politikere.
Der er desværre ikke flere pladser tilbage til Ebbefos Talk om skolefravær og løsninger. Du kan skrive dig op på ventelisten ved at sende en mail til kontakt@ebbefosfonden.dk, og så vil du blive kontaktet, hvis der skulle komme en ledig plads.