Klub Fristedet: Etablering af et stabilt fundament for børn i mistrivsel
Trivselsalliancen har modtaget en bevilling til fritidstilbuddet Klub Fristedet: Etablering af et stabilt fundament for børn i mistrivsel.
Klub Fristedet tilbyder en øvebane for børn i ufrivilligt skolefravær og begyndende mistrivsel fra 0. til 9. klasse. Et sted hvor de kan øve sig i at blive en del at et fællesskab og komme ud i livet igen. Her skabes rum for venskaber, personlig vækst og positive oplevelser.
Indsatsen har følgende centrale aktiviteter:
Fastansættelse af en pædagog i 10 måneder for at skabe stabilitet og flere tilbud i form af:
- Udvidede åbningstider på flere dage
- Mere tid med børn og forældre, der kan muliggøre mere arbejde med fx selvregulering og livsmestring
- Nye aktivitetstyper, der kan appellere til flere børn
- Mere systematiseret udnyttelse af de ret mange frivillige forældre- og bedsteforældreressourcer
- Styrket samarbejde med andre tilbud
- Styrket brobygning til skoler
Bevilget beløb 498.534 kr.