Kald mig bare snowflake
Tilmeld dig teaterforestillingen Kald mig bare snowflake
Tid: Torsdag d. 28. november 2024 kl. 16-18
Sted: Edison Teateret, Edisonvej 10, 1856 Frederiksberg C
Hvad: Teater, faciliteret dialog og netværk
Kommer jeg ind på drømmeuddannelsen? Hvorfor er min Instagram ikke fyldt af rejsebilleder, træning og nye outfits? Hvorfor trykker det sådan for mit bryst? Hvorfor passer jeg ikke ind?
Det er nogle af de spørgsmål, som unge i dag stiller sig selv. Spørgsmålene kommer fra rigtige unge, der modigt og ærligt stiller sig frem på scenen og deler deres historier. Hvorfor? Fordi unges mistrivsel fylder i samtidens samtaler og i mediebilledet, og med de unges egne fortællinger bliver vi lidt klogere på, hvordan det er, når ungelivet slår knuder, og der kommer et mis foran trivsel.
C:ntact Teateret har gennem en årrække specialiseret sig i teaterformidling med, for og af unge, hvor professionelle instruktører og skuespillere hjælper de unges fortællinger på vej og ud over scenekanten.
Derfor inviterer vi Fondens gode samarbejdspartnere og venner af huset ind og se forestillingen Kald mig bare snowflake, hvor de unge selv har ordet.
Forestillingen er bygget op om fire personlige fortællinger, som bliver spillet og fortalt af de unge selv. Efter forestillingen er der mulighed for at stille spørgsmål.
Vi byder på vin og snacks og håber, at I vil komme og lytte til de unges historier og bruge muligheden til at få talt med andre, der arbejder med børn og unges trivsel.
Tag gerne en ledsager eller din familie med – ikke mindst de unge mennesker i familien.
Tilmeldingsfrist: Senest mandag d. 11. november 2024