Fondens principper for viden og videndeling
1. Viden som fundament
Fonden har som mål at skabe varig forandring i samfundet. Viden skal hjælpe os med at forstå, hvordan vi bedst opnår de ønskede forandringer. Derfor prioriterer vi at være videnbaserede på vores fokusområder, og at bruge vores viden aktivt som et værktøj til at kvalificere vores arbejde, og de valg vi træffer til gavn for vores målgrupper.
2. Viden ift. de indsatser vi støtter
Udover at støtte gode projekter ønsker vi at skabe indsigt og læring på et givent felt. Derfor skal vi blive klogere af de projekter, vi støtter, så flest muligt kan bygge videre på resultaterne. Krav om videndeling og evt. evalueringer skal derfor ses som en kilde til læring for bevillingsmodtager, Fonden og det omliggende samfund – ikke som kontrol.
3. Proportionalitet
Det er en konkret vurdering, hvor meget viden der kan og bør indsamles eller produceres ift. en given indsats. Fonden vil i denne vurdering lægge vægt på, at der er sammenhæng mellem ressourceforbrug og den viden dette vil afføde. Dette gælder både ift. viden Fonden selv afdækker men også ift. krav til bevillingsmodtager om afrapportering og evt. evaluering af indsatser.
5. Inddragelse af erfaringseksperter
Fonden vægt på, at videnarbejdet både bygger på solid faglig viden men også på viden fra erfaringseksperter, som kender udfordringen på egen krop. Vi tror på, at indsatsen bliver stærkere, når den bygger på de oplevelser og erfaringer, som målgruppen selv bringer med samt at en indsats resultater ikke kan vurderes uden målgruppen er inddraget. Vi lægger derfor vægt på, at børn og unge så vidt muligt inddrages i vores videnarbejde i alle faser og led.
6. Viden skal deles bredt
Vi tror på, at forandring forudsætter stærk videndeling. Ny og relevant viden, læring og resultater skal derfor deles med omverdenen. Dette gælder også når tingene ikke går som planlagt. Vi mener, at vi som Fond har et særligt ansvar for at sikre dette. Dette vil vi bl.a. gøre via Ebbefos Talks og andre dagsordenssættende aktiviteter.