Fondens fokus

Ebbefos Fonden har ikke åbne ansøgningsrunder i 2024 og 2025. I stedet modtager Fonden meget gerne idéer eller projektforslag indenfor de ovennævnte fokusområder. Indsend en kort beskrivelse til kontakt@ebbefosfonden.dk eller ring til Mille eller Kristoffer for at få en vurdering. Den korte projektbeskrivelse kan struktureres ved at udfylde denne skabelon.

Herefter vil sekretariatet vende retur, og er der basis for yderligere dialog, vil vi bede om uddybet ansøgning, som kan blive indstillet til Ebbefos Fondens bestyrelse. Bestyrelsen afholder normalt fire møder om året.

 

1. Nedbringelse af ufrivilligt skolefravær

Der er ingen børn, der ønsker at have længerevarende skolefravær, men alligevel er antallet af børn, der ikke kommer i skole i stigning. Selvom skolefraværet er faldet en lille smule de seneste år, er det ifølge Undervisningsministeriet stadig højere end årene før Corona. I skoleåret 2022/23 havde ca. en femtedel af eleverne i Folkeskolen 10% eller mere i fravær.

Skolefraværet kan have sin rod mange forskellige steder i forhold til det enkelte barn – fx i familien, klassen, på skolen, pga. barnets egne særlige udfordringer osv. Men der er ikke et enkelt sted at pege pilen hen. Undersøgelser fra henholdsvis Børns Vilkår og VIVE peger på, at fraværet kan have store faglige og sociale konsekvenser for det enkelte barn. Men skolefravær rammer også hele familiens trivsel, men kan også ramme økonomisk - både når det gælder den enkelte familie og samfundsøkonomien. Ifølge Danmarks Statistik modtog over 15.000 forældre 2022 tabt arbejdsfortjeneste, fordi de var hjemme med et barn i mistrivsel eller pga. længerevarende sygdom eller handicap.

Ebbefos Fonden ønsker at bidrage til at finde metoder til at nedbringe skolefravær og at udbrede disse. Ebbefos Fonden har støttet tilbud om hypnoterapi til børn med skolefravær som følge af funktionelle mavesmerter. Fonden planlægger at følge op med andre indsatser, der bidrager til at nedbringe skolefravær.

 

2. Fremme den frie leg, herunder legens bidrag til fællesskaber

Børn bruger mindre tid på fri leg end tidligere. Mange børn har selvfølgelig fortsat et godt og aktivt legeliv, men nye digitale muligheder, længere skoledage og mere voksenstyret tid, mere beskyttende forældre osv. ændrer den måde børn leger på og er sammen på. Det indebærer fx at flere af børnenes lege bliver digitale, og at legen er stærkt reduceret. Flere forskere peger nu på, at den manglende leg kan være en medvirkende årsag til den stigende mistrivsel, da legen er et af de vigtigste fællesskaber for de mindre børn, og at barnet via legen erhverver sig nogle af de kompetencer, som det skal bruge senere i livet.

I en hjemlig kontekst har ungdomsforskeren Søren Østergaard peget på, at mange børn og unge mangler nogle sociale kompetencer, fordi de simpelthen ikke færdes på de sociale øvebaner, der før i tiden var på vejen, i gården og i sportsklubben, hvor der var andre børn i alle aldre, og hvor legen hele tiden skulle forhandles og afklares børnene i mellem. Og internationalt har den amerikanske socialpsykolog Jonathan Haidt også peget på udfordringerne ved at gå fra det han kalder ”playbased childhood” til ”phonebased childhood”.

Fonden ønsker at bidrage til at fremme den frie leg og har i første omgang støttet Just Humans gennemførelse af projektet Just Play og planlægger at følge op med andre indsatser, som understøtter den frie leg og bidrager til gode fællesskaber.

 

3. Udfordre tidens fokus på snævre kropsidealer

Mange børn og unge i dag fortæller om en hverdag, hvor de føler, at de skal leve op til krav og forventninger, som handler om personlighed, udseende, præstationer i skolen, i fritiden osv. De giver udtryk for, at de hver dag oplever at skulle kæmpe for at passe ind, og at det er meget let at træde ved siden af.

Fonden er særligt optaget af, hvordan børn og unge forholder sig til kroppen, da det har stor betydning for deres trivsel. Ifølge tal fra Sex & Samfund ville 57 % af alle unge ønske, at de havde en mere trænet krop, og 35 % af de unge får ofte lyst til at lave om på deres krop, når de ser andres kroppe på sociale medier.

Sammenligningskulturen blandt unge på de sociale medier samt et ideal om at være perfekt på alle parametre i livet understøtter et utopisk kropsideal, som kan være vanskeligt at håndtere både for de unge selv men også for deres forældre, der ikke ved, hvordan de skal hjælpe den unge.

Fonden ønsker at bidrage til, at udfordre tidens fokus på snævre kropsidealer og har arbejdet med perfekthedskultur sammen med Børns Vilkår og med Sex & Samfund. Og Fonden ønsker at arbejde videre med denne dagsorden.